Stilren salt- og peberkværn i mahogni
Varenummer: 403
Enkelt og stilrent salt- og peberkværnsæt fremstillet i mahogni. Kværnene er i keramik og i en rigtig fin kvalitet. Påfyldningen foretages i toppen, hvor man løfter den øverste del af, fylder på og derefter monterer toppen igen.
I topfladen er isat mørkt træ til peber og lyst træ til salt – her skal det nævnes at det mørke træ stammer fra moseeg, som har en meget flot struktur, og det lyse træ i toppen er ask.
Det rene design giver sættet et eksklusivt look, som falder smukt ind i omgivelserne. Den gode kvalitet på materialer gør at kværnene ligger virkelig godt i hånden og de er derudover nemme at betjene.
Træet er behandlet med ægte bivoks, som giver træet en smuk glød og en behagelig varm overflade. Med mellemrum kan man let friske træet op med bivoks for at bevare træets fine glød.
Til disse salt- og peberkværne kan tilkøbes holder med flot børstet messingbøjle.
Leveres sætvis som vist på billedet.
Mål: højde 13 cm - bredde 5 cm
Levering: 2-4 hverdage
Køb 2 eller flere salt- og peberkværn sæt, og få 10% i rabat på hvert sæt